Disclaimer: Du bør altid være opmærksom på din krop og opsøge læge, hvis du oplever forandringer.
Selvom der, ifølge Kræftens bekæmpelse, ikke er videnskabeligt bevis for, at systematisk og regelmæssig selvundersøgelse af brystet forbedrer overlevelsesmuligheden af brystkræft, er det alligevel fornuftigt at følge med i, hvordan ens krop eventuelt forandrer sig og dermed også, hvordan ens bryster føles og ser ud.
I Danmark rammes ca. 5000 personer årligt af brystkræft, og hvis brystkræften opdages tidligt, er der gode muligheder for at blive rask.
Mammografi screening er den mest effektive måde at opdage brystkræft på - selv i de tidligste faser. Her kan man se forandringer, der er SÅ små, at man endnu ikke kan mærke dem ved andre undersøgelser af brysterne, heriblandt selvundersøgelse. Mammografi kan også vise knuder, der sidder i midten af brystvævet, som især kan være svære at mærke, hvis man har meget store bryster. Men i Danmark er det udelukkende kvinder mellem 50-69 år, der er en del af det nationale screeningsprogram og dermed bliver indkaldt til en screening for brystkræft hvert andet år. Og som alle organisationer inkl. Kræftens Bekæmpelse naturligvis anbefaler man deltager i. Er man derimod IKKE fyldt 50 år endnu, er det dermed en god idé selv at holde lidt øje med vores bryster, og hvordan de eventuelt forandrer sig.
Vi vil derfor dele 5 gode råd til, hvordan du bedst og nemmest undersøger dine egne bryster.
- Gør det til en vane at udforske, hvordan din krop egentlig føles
Mange af os glemmer at mærke os selv og vores kroppe, når vi bliver fanget af dagligdagens stress, praktiske opgaver og den evige liste over alle de ting, vi skal og vil nå. Puha, man spænder næsten helt op i kroppen af bare at tænke på det. Så glemmer man altså virkelig nemt at komme fra hovedet og ned i kroppen. Tag fx. en stund, hvor du trækker vejret dybt, slapper af i kæben, resten af ansigtet og lader skuldrene falde, og mærk hvordan det føles. Var du anspændt? Hjalp den dybe vejrtrækning dig til at mærke kroppen? Eller når du sæber kroppen ind i badet, så prøv at mærke, hvordan det føles, når du tjekker ind på kroppens behov. Har jeg ondt nogle steder? Føles kroppen afslappet og rolig? Hvordan føles min hud egentlig? Øv dig i at give dig selv og din krop stunder, hvor I tjekker ind og mærker efter. Måske din krop har noget at sige, som du har overhørt?
- Gør det en gang om måneden på den samme dag i din cyklus
Selvom en hurtig selvundersøgelse af brysterne er oplagt, efter du har haft brysttape på og alligevel bruger lidt olie for at opløse tapen, anbefales det, at man undersøger sine bryster på nogenlunde samme tid i ens eventuelle cyklus hver måned, helst lige efter menstruationen er overstået. Bryster kan føles forskelligt i løbet af ens cyklus. Selv, hvis du anvender p-piller, p-stav eller minipiller, kan dine bryster føles forskelligt, alt efter om du venter til din menstruation, har ægløsning eller lign. Undersøg derfor gerne dine bryster udenfor perioder, der kan påvirke, hvordan de føles. Har du ikke nogen cyklus at forholde dig til, kan du gøre det på månedens sidste eller første dag for at gøre det til en vane. Cyklus eller ingen cyklus - så giver det dig et sammenligningsgrundlag, og du kan dermed bedre vurdere, om de føles på samme måde, som da du sidst tjekkede dem. Samtidig kan du bedre beskrive overfor din læge, hvilke forandringer du oplever, hvis du skulle observere nogle.
- Sådan gør du
Først får du fornøjelsen af at studere brysternes udseende: Stil dig foran et spejl med hænderne på hofterne. Kig godt på brysterne, læg mærke til hvordan huden ser ud, altså om der er forandringer i huden såsom rødme, hævelse eller sammentrækninger. Se på, hvordan brystvorten ser ud. Er der indtrækninger, sekretion eller skældannelse?
Herefter løfter du armene op over hovedet og tjekker så igen, om der skulle være forandringer i brysternes udseende eller form.
Trin 2 ud af 2
Der er tre forskellige metoder, der alle sammen er lige effektive; find en undersøgelsesmetode, der passer til dig. Prøv gerne flere af dem af, og find ud af hvilken metode, du bedst kan lide. Gældende for alle tre metoder er, at brystet skal føles som en glat og ekstra fast hovedpude, når du trykker på det.
Metode 1 - Linjemetoden: Her bruger man sine fingerspidser på de tre midterste fingre og bevæger dem langs en lodret linje. Start i armhulen, og bevæg dine fingre ned til under brystet. Flyt herefter fingrene lidt længere ind, og bevæg dem langsomt opad. Gentag hele den bevægelse op og ned, indtil hele brystet og armhulen er undersøgt.
Metode 2 – Cirkelmetoden: Her bevæger du de tre midterste fingre i cirkler. Start med ydersiden af brystet, og arbejd dig langsomt og omhyggeligt ind mod brystvorten i en cirkelbevægelse. Husk også at tjekke armhulen og den øvre del af brystvæggen.
Metode 3 – Strålemetoden: Med denne metode mærker man brystet efter i stråler som på en sol eller som egern i et hjul. Det er igen de tre midterste fingre, der anvendes. Begynd på ydersiden af brystet, og bevæg dig ind mod brystvorten. Nu skal du så tilbage til ydersiden og tjekke næste stråle ind mod brystvorten. Sådan forsætter du hele vejen rundt, indtil hele brystet er undersøgt. Glem nu ikke at tjekke armhulen og den øvre del af brystet.
På sundhed.dk kan du se en video, der forklarer og viser de omtalte metoder. Du finder linket herunder:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/brystsygdomme/illustrationer/animationer/undersoeg-brysterne-selv/
- Uanset hvilken metode du vælger, så husk at udføre den i varierende stillinger, altså fx. både liggende, siddende og stående. Læg mærke til hvilke eventuelle ændringer, der er fra måned til måned.
- Gå til lægen, hvis:
Selvom brystkræft er meget sjældent hos personer under 30 år, og at langt de fleste forandringer i et yngre bryst er godartede, skal du dog alligevel aldrig tøve med at opsøge din læge, hvis du finder forandringer.
- Du mærker en knude eller en fortykkelse af brystvævet eller i armhulen.
- Hvis der kommer blod eller klar væske fra brystvorten.
- Du bemærker ændringer i brysterne, fx. indtrækning eller indsynkning af hud eller af selve brystvorten.
- Du får sår eller eksem på brystvorterne.
- Du oplever betændelseslignede rødme, varme og hævelse.
Der vil heldigvis ofte være tale om fuldstændig godartede ændringer, men lad for en sikkerheds skyld den vurdering være op til din læge.
Disse råd er formuleret ud fra et sammendrag af anbefalinger udelukkende fra understøttede kilder såsom Kræftens Bekæmpelse og sundhed.dk
Kilder:
https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/undersogelser-brystkraeft/brystet/
Kommentarer (0)
Tilbage til Seneste nyt